Forside > Raskmagerhuset

Raskmagerhuset

Den 1. august 1990 kunne vævekredsen flytte ind i nye lokaler i et ældre hus ved navn "Raskmagerhuset" på Krudtværksområdet i Frederiksværk.

Huset

I ordbogen står, at en raskmager pudsigt nok er væver. "Rask" er et uldent stof fremstillet af "rasmagergarn" der er et halvkamgarn. Huset har formodentlig arvet navnet efter et ældre hus fra omkring 1785, hvor den driftige Frederik Classen ifølge lokalhistoriske kilder ville starte en raskfabrik.

Classen hentede en raskmager fra København som fik ordre til "at udsøge på Godset de mest vittige og behændige Fruentimmer, som skulde oplæres i Uldens tillavning, spinding og vævning".
Det gik dog ikke som Classen havde tænkt sig, idet de Frederiksværkske bondepiger, trods alle krumspring, ingen lyst havde til den lærdom: "Hvor meget det var Hs. Excellence om at gøre, at få dette bragt til Fortgang, saas deraf, at han tiltalte dem selv på en venlig Maade, lovede dem en Belønning for udvist Flid og omgikkes dem som spæde Børn". Men modvillige var og blev de.
Tilsidst blev det raskmageren for meget, han fandt "Fruentimmerne så uvillige, dovne og fortrædelige til nyttig Lærdom", at han omsider blev løst fra sin stilling, og rejste tilbage til København.

Raskfabrikken blev aldrig til noget. I dag arbejdes der til gengæld med flid og lyst i Raskmagerhuset - og det helt frivilligt!


Det store væverum

Første salen

 


FREDERIKSVÆRK VÆVEKREDS | RASKMAGERHUSET | SYREVEJ | 3300 FREDERIKSVÆRK